Skip til hoved indholdet Min side Min side

FAQ

Ofte stillede spørgsmål og svar

Skifter du fra at opvarme med olie, el eller naturgas er du med til at nedbringe CO2-udslippet, samtidig med at du fra dag 1 sparer på din varmeregning.

Fjernvarme er nemt, stabilt og trygt.

Når fjernvarmen først er installeret, så skal du blot skrue op og ned for varmen, når årstiderne skifter.

Fjernvarmen er non-profit.

Fjernvarme er ved lov omfattet af hvile-i-sig-selv princippet og dermed må fjernvarmeselskaberne ikke tjene penge. Det vil sige, at fjernvarmen er non-profit.

Fjernvarme er også godt for miljøet.

Man kan anvende ny teknologi og udfase fossile brændsler og dermed sænke udledningen af drivhusgasser. Ikke bare for en husstand af gangen, men for flere tusinde. Læs mere om vores miljøhensyn

Tilmeld dig fjernvarme

Sådan fungerer fjernvarmen

  • Vi lægger fjernvarmrør ude i vejen og leder varmt vand ind til dit hus via en stikledning. Fjernvarmevandet bruges til at opvarme vandet i dit køkken og bad og i dine radiatorer.

  • Du får et fjernvarmeanlæg, der hverken lugter eller støjer. Det sørger bare for, at varmen automatisk breder sig i dit hjem.

  • Når varmen er afgivet hos dig, sendes vandet i fjernvarmerørene tilbage til os. Så varmer vi det op igen, og processen begynder forfra.

Ja, selvfølgelig kan du det.

Ja, du kan sagtens have gulvvarme på badeværelset eller andre steder i dit hus hele året. Det er op til dig.

Du kan selv indstille dit anlæg efter dit behov.

Ja, i tilslutningsanlægget kan vælges sommerdrift, så vil anlægget kun producere varmt vand i sommerperioden.

Når du slår sommerdrift fra, vil anlægget igen sende varme ud i dine radiatorer eller gulvarme.

Bor du i en ejendom, hvor tilslutning har været frivillig, kan du udtræde af selskabet iht. vores betingelser, som du kan finde på vores hjemmeside.

Hvis du er andelshaver, har du stemmeret på vores generalforsamling, og hvis du er varmeaftager, har du ikke stemmeret.

Uanset hvad du er, hæfter du ikke for selskabets gæld.

Jo koldere returtemperaturen er, jo bedre har du udnyttet varmen i fjernvarmevandet, og jo bedre bliver fjernvarmefællesskabets økonomi.

Når du udnytter fjernvarmevandet mest muligt, inden du sender det retur til fjernvarmeværket, er du med til at forbedre effektiviteten på fjernvarmeværket. Det betyder lavere fjernvarmevarmepriser.

Du kan aflæse din nuværende fremløbstemperatur og returtemperatur på din måler og se din gennemsnitlige afkøling på E|forsyning.

Du kan sænke din returtemperatur ved at sikre, at dit anlæg kører optimalt.

Du udfylder og underskriver den blanket, vi har sendt til dig eller elektronisk via vores hjemmeside.

Se om du kan få fjernvarme her

Du finder de nyeste informationer om fjernvarmeudrulningen på vores hjemmeside.

Her opdaterer vi løbende vores tidsplaner, så du altid har de nyeste oplysninger om, hvornår vi kommer til dit område.

Tidsplan for Strib, Røjle eller Vejlby

Bor du i Ø-kvarteret, kan du ikke endnu ikke se en tidsplan for udrulningen, da projektet stadig behandles. Vi kan til gengæld allerede nu sige, at projektet forventes at starte op i 2023.

Du finder de nyeste informationer om Ø-kvarteret her

Projektet er godkendt af bestyrelsen og vi forventer at gå i gang omkring sommeren 2025, og alle i området forventer vi kan lune sig med fjernvarme inden udgangen af 2025

Vi udarbejder en mere detaljeret tidsplan og offentliggør den, når vi kommer tættere på projektstart.

Du kan også holde øje med vores projektets side på vores hjemmeside.

Grøn omstillingsbidrag er din betaling for tilslutning til fjervarmen.

Vi betaler investeringen i den grønne omstilling nu, og du betaler i stedet et Grøn omstillingsbidrag over din varmeregning.

Læs mere her

Det koster typisk op til ca. kr. 30.000,- at købe og få monteret en ny fjernvarmeunit, som du selv har ansvaret for.

Vi tilbyder at levere, installere, servicere og vedligeholde dit anlæg hos dig.

Når anlægget en dag trænger til udskiftning. Kommer vi igen og udskifter anlægget HELT GRATIS.

Ja du kan betale kontant.

Satserne for at udregne din stikledningspris (fra gaden og ind til huset) kan du finde på vores hjemmeside under ”Priser

Hvis du fravælger Varmemesterordningen kan du købe din unit kontant til kr. 30.000,- inkl. moms leveret og monteret inklusiv udskiftning af termostater og radiatorventiler.

Køber du kontant, står du selv for service, vedligehold og en geninvestering i et nyt anlæg, når den tid kommer.

Tilmeld dig fjernvarme her

Ja.

Varmemesterordningen kan opsiges iht. aftalebetingelserne.

Herefter kommer vi og henter fjernvarmeunitten og du kan herefter selv købe din egen unit og selv overtage ansvaret.

Når man sælger sit hus, så følger varmen selvfølgelig med.

Men hvis køber ikke vil være med i varmemesterordningen, så kan de melde sig ud af aftalen jf. vores betingelser.

Tag kontakt til os, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig, når du skal sælge dit hus.

Har du en lang indkørsel, er der ingen grund til bekymring.

Vi har valgt, at tilbuddet om installation, når vi udvider til nye områder, gælder, uanset om vi skal ligge et stik på fem eller 50 meter.

Når vi modtager aftalen om at få fjernvarme retur i underskrevet stand, kontakter vi dig for et besøg, så vi kan blive enige om, hvor i huset stikket skal føres ind. Anlægsarbejdet tager normalt 5 arbejdsdage.

Fjernvarmerør skal som bekendt ned i jorden – og når den skal rulles ud til så mange i Middelfart og omegn, betyder det desværre, at vi ikke kan undgå at fylde på vejene, spærre og rode.

Vi sørger selvfølgelig altid for at være mindst muligt til gene – og rydde op efter os selv, når vi er færdige.

Vi bestræber os på at komme med løbende opdateringer på vores Facebook-side og på vores hjemmeside, når vi graver. Hvis du følger med her, får du de nyeste informationer, så snart vi har dem.

Vores fjernvarmeanlæg kan indbygges i et standart 60’er skab.
Dimensioner: Højde 80 cm. Bredde 55 cm. Dybde 40 cm.

Læs om varmemesterordningen og vores fjernvarmeanlæg her

Middelfart Fjernvarme eller samarbejdspartner fjerner og bortskaffer dit eksisterende anlæg. Dette arbejde aftaler vi nærmere, når vi foretager en besigtigelse.

Læs om varmemesterordningen og vores fjernvarmeanlæg her

Ja, der er muligheder for at placere den nye fjernvarmeunit et andet sted.

Mulighederne kan vi drøfte med dig under besigtigelsen. Du er også velkommen til at kontakte for yderligere drøftelser.

Læs om varmemesterordningen og vores fjernvarmeanlæg her

Ja, de kan også benyttes til fjernvarme, og når vi foretager installationer skifter vi også, som en del af tilbuddet, alle dine radiatorventiler og tilhørende termostater.

Læs om varmemesterordningen og vores fjernvarmeanlæg her

Nej, i den nye fjernvarmeunit er der indbygget en gennemstrømningsvandvarmer, som giver varmt vand når du åbner for den varme hane. Den løber aldrig tør for varmt vand og er meget økonomisk i brug.

Læs om varmemesterordningen og vores fjernvarmeanlæg her

Installationen kan normalt klares på 1-2 dage.

Cirkulationsledningen bibeholdes og tilsluttes anlægget.

Du kan benytte vores beregner på vores hjemmeside eller kontakt os for at få lavet en økonomisk beregning for din ejendom.

Du kan altid finde de opdaterede og gældende fjernvarmepriser på vores hjemmeside.

Som fjernvarmekunde er din varmeregning delt op i en variabel del og en fast del.

Den variable del (varmepris og Motivationstarif) betaler du ud fra, hvor stort dit forbrug er, og hvor god du er til at udnytte varmen. Varmeprisen afregnes i MWh (megawatt-timer).

Det faste del består af Grundbidrag, som du betaler ud fra størrelsen på dit hus, og hvorvidt det er et lavenergihus. Vi anvender det antal m2 boligareal (eller erhvervsareal), som står registeret i BBR-registreret.

Derudover betaler alle et fast abonnementsbidrag pr. måler.

Se vores takstblad »

Fjernvarmen er non-profit. Det betyder, at vi kun opkræver indtægter svarende til de omkostninger, vi har.

Den variable del af din varmeregning, afhænger af dit forbrug og går til at betale vores variable omkostninger. Det vil sige brændsel og andre direkte produktionsafhængige omkostninger, som varierer i takt med, hvor stort varmeforbruget er.

Den faste del af din varmeregning afhænger af størrelsen på din bolig og går til at betale vores faste omkostninger. Det er fx afskrivninger på produktionsanlæg og ledningsnet, vedligeholdelse og lønninger til personale. De omkostninger har vi uanset, hvor stort varmeforbruget er.

Det faste bidrag er baseret på areal, fordi husets størrelse er en indikator for, hvor meget huset trækker på vores produktions- og distributionskapacitet.

Er der forskel på udgifter og indtægter i løbet af et år, så indregnes det i varmeprisen året efter og kommer derved retur til forbrugerne.

Varmeforbruget i en bolig er helt individuelt.

Kontakt os gerne på telefonen, hvis du har brug for hjælp til at beregne din forventede varmepris eller brug vores beregner.

Varmepris i et standardhus

Et standardhus defineres som et hus på 130 m2 med 1980-isolering og et forbrug på 18,1 MWh. Det svarer til et forbrug på 0,14 MWh pr. m2

Graddage er en betegnelse for hvor koldt det har været og hvor meget energi, der skal bruges til rumopvarmning. Jo flere graddage der er, jo større er behovet for opvarmning. Graddagene beregnes af Dansk Meteorologisk Institut.

Men hvad kan du bruge graddagene til?
Jo, hvis du nu synes, det er vanskeligt at vurdere, om du bruger mere eller mindre varme end sidste år, så hjælper graddagene dig. For graddage bliver brugt til at sammenligne varmeforbrug i to givne perioder ved at omregne forbruget til et ’normalår’.

Hvad er graddagskorrigering?
Når du skal sammenligne et års varmeforbrug med året før, kan du ikke sammenligne det uden graddage. Det ene år kan have været koldt, og det andet varmt. Så det giver ikke et retmæssigt sammenligningsgrundlag. Det er jo klart, at du bruger mere varme et koldt år end et år med mildere temperaturer. Den ulighed der er, bliver udlignet af graddagskorrigering.
Måden at sammenligne forbruget på, er ved at korrigere forbruget til, hvad det ville have været i et ’normalår’. Når graddagetallet er udregnet for en periode, kan du regne dit energiforbrug ud sammenlignet med et ’normalår’. Det giver et mere retvisende billede af dit energiforbrug, når der er taget højde for, at der kan være stor temperaturforskel fra år til år.

Sådan beregnes graddage
En graddag beregnes ud fra temperaturforskellen i den indvendige og udvendige døgnmiddeltemperatur. Lad os prøve med et eksempel.
I vores eksempel er der 14 grader udenfor. Den indvendige døgnmiddeltemperatur er 17 grader – altså er graddagetallet 3 – forskellen imellem de to temperaturer.

Jo koldere, jo flere graddage
Hvis du nu sammenligner indeværende måned med samme måned sidste år, og du har brugt mere varme i år. Ja så kan det altså sagtens være fordi der er flere graddage i denne måned, end der var sidste år. For graddagene er jo et udtryk for, hvor koldt det er udenfor. Og det kan variere utrolig meget her på vores hjemlige breddegrader.

Hold øje med måleren
Generelt anbefaler vi altid, at du løbende holder øje med dit varmeforbrug. Hvis du regelmæssigt tjekker dit forbrug, så er der større chance for, at du opdager hvis dit forbrug bliver markant højere/lavere end normalt. Og det kan jo tyde på, at der er noget galt.

Mere information

Se om du kan få fjernvarme

Beregn dit årlige fjernvarmeforbrug

Varmemesterordning

Grøn Omstillingsbidrag

Garantiordning

Aftalegrundlag

FAQ

Priser


Vi hjælper dig!

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakt os på tlf. 6441 0342.

Du kan også skrive til os på mail:
post@middelfartfjernvarme.dk

Vi kommer også gerne forbi, hvis du har brug for hjælp.

Driftsstatus

Middelfart Fjernvarme a.m.b.a.

Skærgårdsvej 2

5500 Middelfart

Vagt tlf.: 6441 0342

CVR: 28621027

Bank: 0755 7550126500

EAN: 5790 0021 96829

Mobilpay 30443

Telefon: 6441 0342
post@middelfartfjernvarme.dk

Vagttelefon

Ved akutte tekniske problemer uden for åbningstid kan den vagthavende kontaktes på telefon 6441 0342