---
title: "Fjernvarmeprojektet i Baaring/Asperup"
description: "går videre til næste fase."
date: "2026-06-23"
created: "2026-06-23"
---

[Hjem](https://middelfartfjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://middelfartfjernvarme.dk/nyheder)

                [Fjernvarmeprojektet i Baaring/Asperup](https://middelfartfjernvarme.dk/nyheder/fjernvarmeprojektet-i-baaringasperup)

# Fjernvarmeprojektet i Baaring/Asperup

## Fjernvarmeprojektet i Baaring/Asperup går videre til næste fase

Vi er glade for at kunne informere om, at bestyrelsen hos Middelfart Fjernvarme, har besluttet at arbejde videre med fjernvarmeprojektet i Baaring/Asperup.

Det betyder, at beslutningsprocessen i projektet- som er inddelt i 3 faser - går fra fase 1 (Interessetilkendegivelse) til fase 2 (økonomi), hvor vi igangsætter projektering og udbud, for at sikre anlægsøkonomien, og dermed varmeprisen i projektet.

Samtidig påbegynder fase 3 (kundeaftaler til underskrift), hvor vi ønsker at omdanne de indhentede interessetilkendegivelser til underskrevne kontrakter. Disse bliver med forbehold for at projektet kan gennemføres på de budgetterede økonomiske vilkår og forudsatte forbrugerpriser.

Status er at der stadig mangler tilkendegivelser fra private husstande (Kun opnået 63%, målet var 80%), men projektet bliver løftet af en stor opbakning fra erhvervsvirksomhederne, samt af tilkendegivelser om fjernvarme i de to nyudstykninger i Baaring (op til 200 boliger)

Der skal lyde en **STOR TAK** til både private og erhverv, for den opbakning der indtil videre har været til fjernvarmeprojektet i Barring/Asperup. Det giver håb om, at der kan skabes et bæredygtigt grundlag for etablering af fjernvarme i området, og at bestyrelsen senere i beslutningsprocessen kan foretage en endelig beslutning om realisering af projektet.

Vi vil inden sommerferien fremsende yderligere informationer om projektet og tidplanen, til alle beboere i fjernvarmeområdet i Baaring/Asperup.

        ![Fire personer l&#xF8;ber sammen p&#xE5; en smal grussti mellem marker med h&#xF8;je planter, omgivet af &#xE5;bent landskab og en bl&#xE5; himmel med spredte skyer.](https://middelfartfjernvarme.dk/i/MOLIRIMEDIA/fbef76a9-b6c6-4f7b-699f-08de59860ff8?width=800)
